Kontrolmåling af solcelleanlægs effektivitet

Vi har indkøbt et professionelt måle-/testudstyr og kan nu tilbyde, at udføre kontrol af langt de fleste typer af solcelleanlæg, der er på markedet.

Med det komplette måleudstyr – solcelleanlægsanalysator – kan vi måle virkningsgrad på op til 3 DC strenge og 3 faser AC, vise I-V kurver samt måle og vise Maksimum Power Point (MPP) for solcelleanlæg.

Vores solcelleanalysator består af Solar I-V tester med referencecelle samt en MPP300 boks, der bruges til at samle værdier fra op til 3 DC strømme og spændinger samt 3 AC strømme og spændinger.

Med denne solcelleanalysator kan vi måle og beregne solcellers virkningsgrad samt DC/AC inverterens virkningsgrad.   Virkningsgrad bruges til at kontrollere og optimere solcelleinstallationen samt give brugeren et billede af anlægseffektiviteten.

Efter måling udarbejdes komplet målerapport.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud på kontrolmåling af dit anlæg